LogoVedtægter
  Velkommen til NYSTED ROKLUBS hjemmeside.


Vedtægter
for
Nysted Roklub’s Venner

§ 1. Foreningens navn er: NYSTED ROKLUB’S VENNER og foreningen er en fortsættelse af den i 1952 skiftede forening af samme navn, men hvis stiftelsesgrundlag ikke længere er kendt.

Foreningens hjemsted er Nysted.

§ 2. Foreningens formål er:
at
skabe og holde forbindelse mellem Nysted Roklub og tidligere roere og andre venner af rosporten,
at
støtte Nysted Roklub moralsk og økonomisk til gavn for rosporten og
at
samle tidligere roere m.fl. til kammeratlige sammenkomster.

§ 3. Som medlemmer kan optages enhver kvinde/mand som har været aktivt medlem af en roklub under Dansk Forening for Rosport, som er fyldt 30 år og som viser interesse for rosporten.

Bestyrelsen kan optage medlemmer som ikke opfylder førnævnte betingelser, når de pågældende medlemmer kan have særlig betydning for foreningen eller roklubben.

§ 4. Bestyrelsen består af 3 medlemmer samt 1 bisidder uden stemmeret, der hvert år udpeges af Nysted Roklub’s generalforsamling.
Denne bisidder kan ikke beklæde poster i foreningen af Nysted Roklub’s Venner.
Bestyrelsens øvrige 3 medlemmer vælges af generalforsamlingen, og ingen af disse må være medlem af bestyrelsen i Nysted Roklub.
Valgperioden er 2 år. Første år afgår formanden og andet år afgår sekretæren og kasseren. Genvalg kan finde sted.

§ 5. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes med 14 dages varsel til afholdelse hvert år inden udgangen af februar måned, første gang i 2005:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab v/kassereren.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Valg til bestyrelsen og 2 suppleanter.
6. Valg af 2 revisorer.
7. Indkomne forslag.
8. Fremtidig virksomhed.
9. Eventuelt.

§ 6. Stemmeberettigede er personligt mødte medlemmer. Indvarsling til generalforsamling sker skriftligt med at kontingentopkrævning for det kommende år udsendes. Kontingent skal være indbetalt inden generalforsamlingens afholdelse.

§ 7. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 8. Foreningen kan opløses ved almindelig stemmeflerhed på en ordinært indvarslet og afholdt generalforsamling, når forslag om ophævelse er meddelt samtidigt med indvarslingen.

Ved opløsning af foreningen overgår eventuel pengebeholdning og andre værdier til Nysted Roklub. Kontante midler dog til styrkelse af klubbens bådefond.

§ 9. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling i juli 1980 med ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling d. 10. maj 1990, samt ved ekstraord. generalforsamling 9. januar 2004.
Og senest ved ordinær generalforsamling 11. marts 2011.